Fra Østerbro Avis om træbeskæring

Gammelt træ beskåret
14-08-2007  14:42:40

Det står på hjørnet ved de nu nedlagte villaer på Rosenvængets Allé, og for mange beboere i området står det over 100 år gamle og meget store platantræ på alléen som et vigtigt og levende historisk monument, som spiller en endnu større rolle, efter de to gamle villaer blev revet ned.

Nogle beboere spærrede derfor øjnene op, da der i begyndelsen af sidste uge blev skåret i det store træ. Det viste sig, at beskæringen skete, fordi større biler skal kunne køre under træet, og der skal derfor være en såkaldt frirumshøjde på 4,5 meter. Noget der bliver særligt aktuelt, når der den kommende tid skal køre større biler til byggepladsen på Rosenvængets Allé.

"Det er bedre, at den bliver beskåret nu, end at en lastbil skulle knække grenen," som en medarbejder i Københavns Kommune udtrykker det.

Dispensationen til daginstitutionen fra 2002

Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002
Nr. 37 BR 366/02. Dispensation til opførelse af daginstitution, Rosenvængets Hovedvej
Indstilling om godkendelse af, at der meddeles dispensation fra byplan nr. 7, punkt A 1, for så vidt angår anvendelse og etageantal ved opførelse af en daginstitutionsbygning på ejendommen matr. nr. 1969 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Rosenvængets Hovedvej 16/ Næstvedgade 3, på betingelse af, at bebyggelsen ikke udføres med reflekterende overflader, samt at det tillades at anvende bebyggelsens tagterrasse til legeareal.
(Bygge- og Teknikudvalget)

H.C. Andersen om en glad dag i Rosenvænget

Fredag 28. Graat Veir; Middag hos Kocks, kjørte Klokken 6 ud til Drevsens og blev til henimod 8. Viggo var i Dag faldet  havde stødt sin Haand men ikke Benet. Einard fulgte mig, i det Mulm og Mørke som ruger i Rosenvænget, over til Fru Heiberg, det var den lille Saras Fødselsdag, en Mængde Smaabørn var der, de modtoge mig med Hurra. Et lille Theater var reist og Fru Heiberg sagde at nu skulde de  give Ouverturen til min Oplæsning, en flad Papdukke, forestillende en Matros blev stillet op og den ene af Fruens de tre Børn sagde: »Vift stolt paa Codans Bølge« og endte med »af Ingemann, Hurra!« og nu rungede Børnenes Hurra, nu kom en anden Dukke og det andet Barn sagde »det døende   Barn« af Andersen Hurra, derpaa sagde Sara det ene Digt af Alferne »Og Grenen gyngede op og ned« — »af Heiberg Hurra!« jeg fandt det Barnagtigt og saa maatte jeg læse: Pigen som traadte paa Brødet, Sneemanden, Deilig og Den lykkelige Familie. Til min Læsning kom Krieger og hans  gamle Tante, vi drak derpaa Thee, Fru Heiberg var livlig, talte efter Overskou fortalte om ham og om Claudius Rosenhof, fortalte Anecdoter &. Klokken 10 kom min Vogn og jeg kjørte hjem. Brev til Fru Scavenius.

H.C. Andersen om en glad aften i Rosenvænget

Sine selskabelige evne viste Andersen ved de improviserede vers, hvormed han ofte udbragte en skål. I et stort middagsselskab hos en familie i Rosenvænget var der holdt mange taler og udbragt mange skåler. Han rejste sig da og sagde;

 
" Med Skaaler er Bordet dænget i Prosa og Poesi; en Skaal for Rosenvænget og Roserne deri ".
 

 
Marstrand, som var tilstede, påstod, at det havde Andersen ikke digtet på stående fod, hvilken beskyldning digteren på det bestemteste hånligt afviste.

HC Andersen om Rosenvænget i 1872, hvor Rungsteds lyksaligheder bliver sat under pres !

Det gamle Kjøbenhavn groer over Volden,
Det kneiser ungt ud mod de aabne Søer,
Hvor "Rosenvænget" naaer til Øresund,
Og Konstner-Navne lyse ud i Verden.

Her trives Roserne. Det vilde Viinløv
Udfolder Efteraarets Farvepragt,
Mens bag Kastanietræer og Hyld og Popler
Et Hjem sig løfter, minderigt fra Fortid.
Her Sangen lød: "Eleonora Ulfeldt",
Her Tænkeren sad under Poppelpilen
Og lyttede til Aanden i Naturen.

Det Hjem er nu et lille "Rosenborg",
Med Taarn og med Altaner ud mod Sundet,
Hvor Malmø og Landskrona sees i Solskin
Og Tycho Brahes Ø og Gyldenlund.
I Karavane Skibe gaae forbi,
Slig Svaneflok, saa stor, kun sees i Sundet.

Naar saa i Aftnen Himlens Stjerner blinke,
Og Fyret fra "Trekroner" lyser vidt om,
Hvert Fartøi ude tænder sin Lanterne,
Troer man at see et festbelyst Venedig,
En svømmende, Illumineret By.
Dog skjønnest er her inden fire Vægge,
I Gjestfrihedens lykkelige Hjem.

Johannes Ewald sang udødeligt
Rungsteds Lyksalighed. O, havde han
I vor Tid levet og i dette Hjem,
I dette Hjerteslag, hos disse Venner,
Han havde sjunget da en deilig Sang
Om
"Rolighed" og Rosenvængets Roser.

Mit Hjem i Hjemmet, hvor bag Hyldens Hang
Mit Liv fik Solskin og min Harpe Klang,
Dig bringer jeg taknemlig, glad min Sang!

Illustreret Tidende 1863

Illustreret Tidendes
præsenterede i forbindelse med udstykningen af Rosenvænget således
bydelen Østerbro i 1863 i meget flatterende vendinger: ”…her kan der aldrig
blive tale om at henlægge forlystelsessteder eller ølhaller eller hvad der hører
til Vesterbros privilegier; her kan man ikke tænke på at bygge kaserner, beregnet
på snese af små familier, Nørrebros privilegium. Her er landligt, smukt og
roligt”.